TutorWay logo

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om TutorWay.

Om undervisningen

Hvad er forskellen på lektiehjælp og privatundervisning?

Lektiehjælp tager typisk udgangspunkt i de opgaver, eleven aktuelt arbejder med i skolen. Privatundervisning kan også være et mere målrettet forløb, hvor vi arbejder med elevens faglige niveau, bestemte udfordringer eller områder, der kræver ekstra træning. Hos TutorWay kan et forløb indeholde begge dele.

Hvem er TutorWay for?

TutorWay tilbyder privatundervisning til elever fra 0.–10. klasse samt individuel undervisning i dansk som andetsprog til børn og voksne.

Hvilke fag tilbyder TutorWay?

TutorWay tilbyder på nuværende tidspunkt undervisning i dansk, matematik og engelsk samt dansk som andetsprog.

Er TutorWay kun for elever, der har faglige problemer?

Nej. Privatundervisning kan både bruges, hvis eleven oplever faglige udfordringer, har enkelte faglige huller, ønsker ekstra træning eller gerne vil blive mere sikker i et fag.

Hvad hvis mit barn har mistet motivationen?

Manglende motivation kan have mange årsager. Hos TutorWay forsøger jeg først at finde ud af, hvad der ligger bag, og tilpasser undervisningen, så opgaverne bliver mere overskuelige og giver mening for eleven.

Hvad hvis mit barn har lav faglig selvtillid?

Der er plads til at stille spørgsmål, svare forkert og få ting forklaret igen. Målet er, at eleven gradvist bliver mere sikker på sine egne evner og tør arbejde mere selvstændigt.

Hvordan finder du ud af, hvad eleven har brug for hjælp til?

Jeg tager udgangspunkt i samtalen med eleven og forældrene, elevens aktuelle skolearbejde og de områder, eleven oplever som svære. Ved behov kan vi også arbejde med opgaver, der giver et bedre indblik i elevens faglige niveau.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen tilpasses den enkelte elev. Vi kan både arbejde med aktuelle lektier og skoleopgaver eller med et mere målrettet forløb omkring bestemte faglige områder.

Hvor lang tid varer en undervisningsgang?

Varigheden aftales ud fra elevens behov og det valgte forløb. De konkrete muligheder fremgår ved booking eller aftales direkte med TutorWay.

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen kan efter aftale foregå fysisk, online eller et andet aftalt sted.

Kan undervisningen foregå online?

Ja. TutorWay tilbyder også onlineundervisning, når det passer til eleven og undervisningens formål.

Hvilke klassetrin underviser du?

TutorWay tilbyder privatundervisning til elever fra 0.–10. klasse.

Kan TutorWay hjælpe med prøve- og eksamensforberedelse?

Ja. Undervisningen kan også bruges til målrettet forberedelse op til prøver og eksamen, afhængigt af elevens klassetrin og behov.

Hvor hurtigt kan man forvente udvikling?

Det varierer fra elev til elev og afhænger blandt andet af udgangspunkt, mål, undervisningshyppighed og hvor meget eleven øver mellem undervisningsgangene. TutorWay garanterer ikke bestemte karakterer eller resultater.

Hvordan følger forældrene med i forløbet?

Jeg lægger vægt på løbende kontakt med forældrene, så I har indsigt i, hvad vi arbejder med, hvad der går godt, og hvad næste fokus bliver.

Er undervisningsmaterialer inkluderet?

Ja. Relevante undervisningsmaterialer fra TutorWay er inkluderet i undervisningen.

Prøvetime og opstart

Hvordan foregår den gratis prøvetime?

Prøvetimen bruges til at lære hinanden at kende, tale om elevens behov og få et første indtryk af elevens niveau og de områder, der kan være relevante at arbejde med.

Skal jeg købe en pakke efter prøvetimen?

Nej. Prøvetimen er gratis og uforpligtende og giver jer mulighed for at finde ud af, om TutorWay er det rette match. Efter prøvetimen kan I tage stilling til, om I ønsker at fortsætte. I kan vælge enkeltstående undervisning eller en af TutorWays undervisningspakker.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan starte med at booke en gratis prøvetime eller kontakte TutorWay, hvis du først har spørgsmål.

Timer, pakker og forberedelse

Hvor mange undervisningstimer indeholder min pakke?

Pakkens angivne timetal er den samlede købte timebalance. Timebalancen bruges både til undervisning og forberedelse.

Ved begyndelsen af et nyt undervisningsforløb bruges 1 time på den indledende forberedelse. Herefter bruges som udgangspunkt yderligere 1 forberedelsestime efter hver 10. gennemførte undervisningstime.

Det præcise antal undervisningstimer afhænger derfor blandt andet af pakkens størrelse, hvor langt eleven er i sit samlede forløb, og om forløbet kræver almindelig eller udvidet forberedelse.

Alle undervisnings- og forberedelsestimer er på 60 minutter.

Hvordan trækkes forberedelsestid fra min timebalance?

Forberedelsestiden trækkes fra den købte timebalance, når forberedelsen udføres.

Forberedelsen kan blandt andet omfatte planlægning, tilpasning af opgaver, gennemgang af elevens tidligere arbejde, evaluering af elevens udvikling og udarbejdelse af individuelle undervisningsmaterialer.

Som udgangspunkt bruges 1 indledende forberedelsestime ved begyndelsen af et nyt undervisningsforløb. Herefter bruges yderligere 1 forberedelsestime efter hver 10. gennemførte undervisningstime.

I forløb med et særligt eller mere omfattende forberedelsesbehov kan der bruges op til 2 forberedelsestimer pr. 10 gennemførte undervisningstimer. Hvis der er behov for mere end standardordningen, bliver dette oplyst og aftalt med kunden på forhånd.

Forberedelsestid medfører ikke en særskilt betaling, da tiden trækkes fra den købte timebalance.

Begynder optællingen forfra, hvis jeg køber en ny pakke?

Nej. Optællingen følger kundens samlede undervisningsforløb og fortsætter på tværs af efterfølgende pakkekøb.

Hvis en elev eksempelvis allerede har gennemført 4 undervisningstimer og kunden derefter køber en ny pakke, fortsætter optællingen fra 4.

Et nyt pakkekøb medfører heller ikke automatisk en ny indledende forberedelsestime, hvis det eksisterende undervisningsforløb fortsætter.

Hvordan fungerer 5-timers startpakken?

5-timers startpakken kan kun købes og benyttes én gang pr. kunde eller husstand.

For en ny kunde, der efter den gratis prøvetime vælger startpakken, består det samlede introduktionsforløb af:

  • 1 gratis prøvetime på 60 minutter, som ligger uden for pakken
  • 1 indledende forberedelsestime, som trækkes fra pakken
  • 4 undervisningstimer á 60 minutter

Hvis kunden senere køber en ny pakke, følger der ikke endnu en gratis prøvetime med. Optællingen af gennemførte undervisningstimer fortsætter fra det eksisterende forløb.

Kan en undervisningspakke deles mellem flere elever?

Ja. En undervisningspakke kan efter forudgående aftale med TutorWay deles mellem op til tre registrerede elever.

Eleverne behøver ikke at være søskende, bo på samme adresse eller tilhøre samme husstand. Personen, der køber pakken, er fortsat kunden og ansvarlig for betaling og øvrige forhold vedrørende pakken.

Hvis eleverne undervises sammen som én gruppe med fælles fag, niveau og undervisningsmateriale, har de én fælles timebalance og én fælles optælling af forberedelsestid. En fælles lektion på 60 minutter trækker 60 minutter fra timebalancen, uanset hvor mange af de aftalte elever der deltager.

Hvis eleverne modtager individuel undervisning, behandles hver elev som et selvstændigt undervisningsforløb. Der bruges derfor 1 indledende forberedelsestime pr. elev, og hver elev har sin egen efterfølgende optælling af gennemførte undervisningstimer.

Ved en kombination af fælles og individuel undervisning vurderes forberedelsesbehovet konkret og oplyses til kunden på forhånd.

Får hver elev sin egen gratis prøvetime?

Nej. Der gives én gratis prøvetime på 60 minutter pr. ny kunde eller husstand – ikke én gratis prøvetime pr. elev.

Prøvetimen kan omfatte én eller flere elever. Hvis flere elever skal modtage individuel undervisning, aftales det på forhånd, om prøvetimen gennemføres fælles, fordeles mellem eleverne eller bruges til den elev, der starter først.

Eventuelle yderligere individuelle afklarings- eller undervisningstimer trækkes fra den købte timebalance.

Hvis en ny elev senere tilføjes til et eksisterende kundeforløb, udløser det ikke en ny gratis prøvetime.

Du kan læse de fulde regler om undervisningstimer, forberedelsestid, gratis prøvetime og deling af pakker i TutorWays handelsbetingelser.

Priser og pakker

Er der binding?

TutorWay bygger ikke på et løbende månedligt abonnement. Hvis du køber en undervisningspakke, gælder de vilkår, der fremgår af pakkens handelsbetingelser.

Kan jeg starte med en enkelt time?

Ja. Du kan vælge enkeltstående undervisning eller starte med en startpakke, hvis du ønsker at afprøve et kortere forløb først.

Kan flere elever dele en undervisningspakke?

En undervisningspakke kan efter aftale deles mellem op til tre elever. De konkrete rammer aftales med TutorWay.

Kan man betale i rater?

Ratebetaling kan tilbydes på udvalgte større pakker. De konkrete vilkår aftales på forhånd.

Praktisk

Hvad sker der, hvis eleven må aflyse en undervisning?

Vi ved, at planer kan ændre sig. Hvis en undervisningstime skal aflyses eller flyttes, bedes du derfor give besked så tidligt som muligt – gerne mindst 24 timer før. Afbud kan ske uden beregning frem til 5 timer før undervisningens start. Ved afbud senere end 5 timer før undervisningen eller ved udeblivelse betragtes undervisningstimen som anvendt og faktureres fuldt ud. Ved sygdom eller andre uforudsete forhold kan TutorWay efter en konkret vurdering tilbyde en erstatningstime. Hvis TutorWay er nødt til at aflyse en undervisningstime, tilbydes der altid en ny tid eller refusion for den pågældende undervisningstime. De fulde vilkår fremgår af TutorWays handelsbetingelser.

Hvad hvis underviseren bliver syg eller må aflyse?

Hvis TutorWay må aflyse en undervisning, faktureres den ikke som gennemført, og der aftales en ny tid.

Dansk som andetsprog

Tilbyder TutorWay dansk som andetsprog til voksne?

Ja. TutorWay tilbyder individuel danskundervisning til voksne med fokus på blandt andet samtale, ordforråd, udtale, læsning, skrivning og sprogforståelse.

Er dansk som andetsprog hos TutorWay en erstatning for kommunal danskundervisning?

Nej. TutorWay kan bruges som individuel støtte ved siden af andre sprogtilbud og tilpasses den enkeltes behov og mål.

Har du stadig spørgsmål?

Tag kontakt til os – vi hjælper gerne med at finde den rette løsning.

Book gratis samtale
Book gratis samtale